Knæsmerter foran

Knæsmerter foran Ondt foran knæet

Knæsmerter foran

Knæsmerter foran kan være enormt begrænsende. Herunder kommer du til at kunne læse om de mest gængse tilstande der giver knæsmerter foran. I flæng kan nævnes springerknæ, Osgood schlatters knæ, plica syndrom og Corpus hoffa irritation. 

Springerknæ

Smerter foran knæet Springerknæ

Springer knæ

Springerknæ er en overbelastningsskade og opstår ofte hos mennesker der dyrker sport og idræt der involverer mange spring/hop herunder håndbold, badminton, volleyball og basketball. Symptomerne der opstår sidder ofte lige nedenfor knæskallen.

Hvad er et Springerknæ?

Et springer knæ er typisk en overbelastningsskade der giver knæsmerter foran. Dvs den optræder hvis du har overbelastet senen fra knæskallen og ned på underbenet. Det forekommer hyppigt hos idrætsudøvere der laver mange spring/hop. Tilstanden kan også forekomme hos mennesker der ikke dyrker idræt. Her vil overbelastningen typisk optræde hvis man har ændret på sit aktivitetesniveau eller bare generelt kommer i dårlig form og resultere i knæsmerter foran

Hvad er symptomerne på Springerknæ?

Symptomerne er knæsmerter foran i senevævet lige syd for knæskallen som provokeres under aktivitet. Dvs du har knæsmerter foran lige nedenfor knæskallen og ned mod toppen af skinnebenet. Symptomerne vil ofte aftage når du aflaster og hviler. Der kan være hævelse, varme og rødme i området og det vil være ømt og gøre ondt foran knæet i senen når man trykker på den. Aktiviteter som at hoppe/springe, eller at gå op og ned af bakker og trapper vil også provokere knæsmerter foran. Hvis du ignorerer symptomerne og klør på med aktivitet kan generne vare ved selvom du aflaster.

Hvordan behandler man Springer knæ?

Behandlingen af et springerknæ handler i høj grad om at tilpasse den daglige belastning og styrke senevævet så det bedre kan holde til den belastning du udsætter det for. Nedsat mobilitet, styrke eller kontrol i fod, knæ, hofte/bækken eller lænden kan være en væsentlig faktor for dig der hyppigt oplever symptomer fra det. Udover man specifikt gerne vil styrke senevævet handler det derfor også i høj grad om at finde ud af hvorfor du oplever smerterne på forsiden af knæet. Er det ganske enkelt belastningen du har udsat dit knæ for eller er der andre faktorer der spiller ind. Det vil en konsultation hos en fysioterapeut kunne hjælpe med at afklare.

Du kan læse mere om hvordan vi i klinikken håndterer skader foran knæet som følge af springerknæ i knæklinikken - Knæsmerte



Osgood Schlatters knæ

Ondt foran knæet Osgood Schlatters knæ

Osgood Schlatters knæ

Osgood hva' for noget? Mærkeligt navn, men det er en tilstand som børn og unge oplever der giver knæsmerter foran og er en slags "børne springerknæ". Det opstår typisk i forbindelse med vækstspurter, altså når dit barn vokser meget og måske samtidigt er meget aktiv med sport.

Hvad er osgood schlatters knæ?

Osgood schlatters knæ, eller schlatters knæ opstår hos børn og unge i forbindelse med belastning og ofte samtidigt med at barnet er aktiv med sport. Hos yngre mennesker der fortsat vokser er knoglevævet ikke så fast som hos ældre. Du kan sammenlige det lidt med grenene på et træ. De ældre grene er hårde faste og knapt så eftergivelige medens de nye skud på stammen er meget bøjelige og elastiske. Det kalder man for greenstick effekt. Børn og unges knoglevæv er altså mere eftergiveligt og hos dem der har osgood schlatters knæ spiller det en rolle.

Hvad er symptomerne på osgood schlatters knæ?

Symptomerne er knæsmerter foran i senevævet lige syd for knæskallen og ned på knoglen i toppen af skinnebenet, som kaldes for tuberositas tibia. Oversat til dansk knudepunktet i toppen af skinnebenet. Der kan være hævelse af senevævet, men ofte er der en bule på toppen af skinnebenet og denne kan være rødlig, varm og meget øm eller smertefuld at trykke på eller røre ved. Det vil ofte være forbundet med ondt foran knæet generelt, men kan også være deciderede smerter foran knæet under aktivitet. Typisk, som ved springerknæ, i forbindelse med hop/spring, aktiviterer hvor den store forlårs muskel (quadriceps) arbejder meget, altså løb, spark, gåture og typisk slemt ved gang op og ned ad bakker eller trapper.

Hvordan behandler man Osgood Schlatters knæ?

Behandlingen af Osgood schlatters knæ er ofte at tilpasse de fysiske aktiviteter så smerterne foran knæet ikke er så dominerende. Men det er ofte forbundet med at barnet eller den unge ikke kan deltage så meget i de aktiviteter hvor de ellers er sociale og kan have en negativ konsekvens ift humør og socialt samvær. Derfor skal man nøje overveje om man helt skal droppe sport eller fysisk aktivitet eller om man acceptere en vis mængde gener kontra at barnet/den unge faktisk kan være social. Udover den sondring handler det ofte om at arbejde med enten styrke, kontrol eller mobilitet over de omkringliggende led og muskler. Konsultation hos en fysioterapeut vil være med til at kunne strukturere de fysiske aktiviteter og hjælpe med at afklare hvad man ellers kan arbejde med for at lindre smerter foran knæet. 

Du kan læse mere om hvordan vi i klinikken håndterer Smerter foran knæet som følge af Osgood Schlatters knæ på knæklinikken - Knæsmerte

Plica syndrom

Smerter foran knæet Plica Syndrom

Plica syndrom

Plicasyndrom opstår oftest på baggrund af overbelastning, men slag til forsiden af knæet kan også provokere symptomer fra plica.

Hvad er Plica syndrom?

Plica er det latinske ord for en struktur i knæet som kun halvdelen af den danske befolkning har i knæet. Det er en lille slimhindefold som er et levn fra fosterstadiet. Slimhindefolden yder ikke nogen særlig funktion i knæet, men kan blive irriteret igennem belastning.

Hvad er symptomerne på Plica syndrom?

Symptomerne er knæsmerter foran i en halvmåneform løbende fra toppen af knæskallen ned langs indersiden af knæskallen til bunden af den. Der er ofte knæsmerter foran når man bøjer det meget og man oplever tit at knæet mister noget mobilitet i netop bøjeligheden. Der er ofte symptomer hvis man går meget eller hvis man skal klare trapper, hoppe, springe og løbe. Der kan være hævelse i samme område foran knæet og det gør ofte ondt foran knæet når man trykker ind på det.

Hvordan behandler man Plica syndrom?

Behandlingen af Plica syndrom består ofte af at tilpasse aktiviteter så man ikke er så påvirket af knæsmerterne foran. Forekomsten af plica er hyppigere hos mennesker der er platfodede og derfor kan indlæg i skoen ofte afhjælpe symptomer. Udover indlæg i skoen vil træning af de muskler der skal styre foden, knæet og hoften også være noget der kan forebygge at tilstanden kommer igen. Hvis træning og behanding fejler kan slimhindefolden fjernes operativt igennem en kiggeroperation (artroskopi).

Du kan læse mere om hvordan vi i klinikken håndterer de symptomer der opstår foran på knæet som følge af plica syndrom på knæklinikken - Knæsmerte
Ondt på forsiden af knæet Corpus hoffa irritation

Corpus hoffa irritation

Corpus hoffa er en fedtpude lige under senen der løber fra knæskallen og ned på skinnebenet. Man kan mærke fedtpuden lige på siderne af senen. Ved irritation af corpus hoffa er det ofte ømt og fibrøst at trykke på de 2 punkter

Hvad er Corpus Hoffa irritation?

Corpus hoffa irritation opstår ofte hos mennesker der er meget aktive. Det gør ofte ondt på forsiden af knæet lige nedenfor knæskallen og fordi fedtpuden, som corpus hoffa er, afklemmes af senen fra knæskallen der går ned på skinnebenet. Hos mennesker med corpus hoffa irritation finder man tit at forlårsmusklen er meget stram og spændt og det skaber et øget pres på fedtpuden.

Hvad er symptomerne på Plica syndrom?

Symptomerne er knæsmerter foran eller ondt foran på knæet lige ved siden af den store sene fra knæskallen ned mod underbenet. Fedtpuden føles hård og gør ondt når man klemmer på den i forbindelse med stræk af knæet. Der er ofte ubehag eller smerter når man bukker knæet sammen eller når man skal strække knæet i forbindlese med belastning, eksempelvis når man går på trapper eller skal rejse elelr sætte sig fra stolen.

Hvordan behandler man Corpus hoffa irritation?

Behandlingen af corpus hoffa irritation består ofte af udspæning og udstrækning af musklerne i forlåret samt muligvis ændring af arbejdsstilling. Hvis du sidder meget ned med knæet i bøjet stilling kan det være en god idé jævnligt at skifte arbejdsstilling så trykket på fedtpuden ændres. Derudover vil en undersøgelse af fod, knæ, hofte/bækken være en god idé for at afklare om der skal arbejdes med mobilitet eller styrke andre steder for at aflaste området der gør ondt foran knæet.

Du kan læse mere om hvordan vi i klinikken de symptomer du kan opleve på forsiden af knæet på knæklinikken - Knæsmerte